Skip to main content Skip to footer

Benjamin Koppel duo

Karlzon og Koppel befinder sig ubesværet på øverste hylde af den internationale jazzscene - glæd dig til en nærværende duo-koncert i Tonnasalen.

Den svenske toppianist Jacob Karlzon har for længst placeret sig blandt de største europæiske jazzpianister. Med en lang række hædrede udgivelser i eget navn på så prominente pladeselskaber som ACT og Warner er Karlzon en af de skandinaviske musikere, man holder øje med i udlandet.

Et andet europæisk jazzfyrtårn er den danske saxofonstjerne Benjamin Koppel. Med mere end 50 udgivelser bag sig som solist og med mere end tyve års samarbejde med de største internationale jazzstjerner, som bla. Joe Lovano, Brian Blade og Phil Woods, har Benjamin siden sin debut som bare 18-årig været et epicentrum for skandinavisk jazz som kunstart.

Med en stor gensidig respekt og musikalsk beundring for hinanden, har de to virtuose musikere arbejdet sporadisk, men for sjældent sammen igennem de seneste snart 15 år. De deler en stor passion for det lyriske, det nordiske, det stemningsfulde. Og deres musikalske samarbejde får vinger, når de sammen dykker ned i det uendelige klangfulde univers, med deres medrivende melodiske flair og nysgerrighed.

En musikalsk oplevelse af de sjældne!

Køb billet og tapastallerken her

Alle koncerter foregår i Tonnasalen på Allerød Musikskole.

Baren er åben fra kl. 18:00.

Der kan bestilles tapastallerken til inden koncerterne. Maden serveres fra kl. 18:00.

Alle koncerter (undtagen familiekoncert) starter 19:30 og varer ca. 90 min med ca. 20 min pause

About the author

Allerød Musik og Kulturskole