Skip to the content

Regler for tilmelding og betaling

Man tilmelder sig Musikskolen for én sæson ad gangen. Tilmeldingsfrist er:
1. juni 2021. Men man kan altid i løbet af sæsonen ringe/maile til Musikskolen for at høre om der er ledige pladser.

Har du stået på venteliste i sæson 2020/21 uden at komme i gang, skal du huske at gentilmelde dig til den kommende sæson.

I slutningen af juni måned udsender Musikskolen mail om optagelse.
Elever der tilmelder sig efter den 1. juni 2021 kommer på venteliste indtil der er ledig plads/tid – dette gælder også ”gamle” elever.

Du kan tilmelde dig igennem hele sæson 2021/22, du må dog forvente at komme på venteliste indtil der kommer en ledig plads.

Rate forfaldsdatoer:

Den 1. september
Den 1. november
Den 1. januar
Den 1. marts

Bemærk elevbetaling er ændret til 4 rater.

Betaling foregår med indbetalingskort/PBS eller E kort hvis man er tilmeldt dette i sin bank. Års total fordeles på 4 rater/indbetalingskort – udsendes via Allerød Kommune.

Prøvetid og udmeldelse:

Når man tilmelder sig Musikskolen er det for en samlet sæson.

Der er gensidig prøvetid på 2 måneder fra den dato man starter.

Udmeldelsen kan kun se skriftligt og efter nedenstående regler. Skriftlig udmeldelse sendes til miso@alleroed.dk

Når sæsonen er påbegyndt, skal der som min. betales for første rate.

Hvis man udmelder sig med virkning fra 31. oktober 2021, skal udmeldelsen være Musikskolen i hænde senest den 13. oktober 2021.

Ved udmeldelse senere end 13. oktober skal alle 4 rater betales, selvom undervisningen afbrydes i løbet af undervisningsåret.

Hvis undervisningen afbrydes pga. dokumenteret sygdom eller flytning til anden kommune, kan man fritages for betaling. Dette sendes skriftligt til Musikskolen på mail miso@alleroed.dk.

Der gives ikke søskenderabt eller rabat hvis man går til flere fag på Musikskolen

Venteliste

Musikskolen har som regel en venteliste, som nogle vil havne på.  I forbindelse med elever der udmelder sig, vil ventelisten i størst muligt omfang blive afviklet.

Sygdom og fravær

I tilfælde af en elevs sygdom eller andet fravær, er det vigtigt at ringe afbud til elevens lærer fra morgenstunden. Hvis det ikke er muligt at få fat på læreren, kan der gives besked til Musikskolens kontor.

Fripladsordning

Der kan i særlige tilfælde bevilges 1/2 friplads. Ansøgningsskema fås på Musikskolens kontor.

FOTO OG VIDEO
I forbindelse med koncerter og arrangementer på Musikskolen kan der blive taget billeder og video af vores elever, som lejlighedsvis vil blive brugt på Musikskolens hjemmeside, Facebook, YouTube, Instagram og i Lokalavisen. Hvis du ikke ønsker, at vi bruger billeder/video af dit barn, bedes du venligst sende en mail til Musikskolen miso@alleroed.dk