Skip to main content Skip to footer

Sang

Vi har alle vores egen helt personlige stemme, og når du går til sang, arbejder vi på at udvikle og styrke lige præcis din sangstemme. Du er med til at vælge de sange, du skal synge, og vi arbejder med øvelser for stemme og krop for at gøre din stemme stærk, smidig og klangfuld. Mikrofonteknik indgår også.
 
Det er en vigtig del af undervisningen at synge sammen/interagere med andre.
Så følgende datoer skal du allerede ved tilmelding skrive i kalenderen:
Søndag d. 24.9 -23 kl. 12 til 17 - Sangsøndag - du møder og synger sammen med de andre sangere.
Søndag d. 14.1-24 kl. 12 til 15 - Teknik søndag - vi nørder al den sangteknik vi ikke når i den almindelige sangundervisning.
 
Vi anbefaler, at sangelever også melder sig til kor, - det koster ikke ekstra, når man går til sang.
 
Musikskolens bands har jævnligt brug for sangere, og det koster heller ikke ekstra, når man går til sang. Tal med din lærer, hvis du gerne vil synge i band.
 
Sangundervisning foregår enten som eneundervisning i 25 minutter eller på hold - 2 elever på 40 minutter eller 3 elever på 60 minutter.
 
Anbefalet startalder
Fra 4. klasse
(Kontakt evt. læreren vedr. startalder)
 
Undervisningssted
Musikskolen
 
Muligheder for sammenspil
Følgende tilbud er gratis, når du går til sang – og vi kan varmt anbefale dem:
 
Kor
Du lærer meget af at synge i kor – det styrker både stemmen og dit musikalske gehør og så er det rigtig sjovt og giver nogle helt særlige musikalske oplevelser.
Musikskolens kor optræder jævnligt til forskellige koncerter, og de ældste kor har været på rejser i udlandet.
 
Band
Musikskolens mange bands har jævnligt brug for sangere og det er både sjovt og udfordrende at synge i band.
 
Øvning
Du får mest ud af undervisningen, hvis du også øver derhjemme. Det kan gøres på mange måder, og det taler du med din lærer om.
 
Lærere
Kirsten Høj og Anne G. Olorenshaw.

Undervisningen starter i uge 33

Pris 
Hold undervisning kr. 5.600,-
Solo undervisning kr. 6.800,-
Elevbetaling bliver fordelt på 4 rater.