Skip to the content

Ensemble PRISME koncert

Små efterårskoncerter af fineste karat i Tonnasalen på Allerød Musikskole
Tirsdag 27. oktober klokken 19.30

Ensemble PRISME, klassiske hovedværker blandet med små godbidder fra den nye Nordiske musik
Fire erfarne musikere Utrilla Gudiksen, fløjte, Martin Kejser klarinet, begge fra Den Kongelige Livgardens Musikkorps, Anders Öberg solocellist fra Det Kongelige Kapel og Uffe Fløng koncertpianist, etablerede i
2016 kvartetten Ensemble Prisme. Repertoiret er en blanding af klassiske hovedværker samt helt nye stykker musik, skrevet til ensemblet af nogle af tidens mest interessante nordiske komponister. Til koncerten bliver der spillet Ludvig von Beethovens pragtfulde Klarinettrio, J.S. Bach for Solo Cello og små
Carl Nielsen-perler for fløjte og klarinet. Der bliver også præsenteret satser fra de nye værker af Anders Koppel og Sunleif Rasmussen.
Ensemble Prisme har netop indspillet et album med nye værker og denne koncert er den første af en koncertrække i Danmark. Til maj 2021 tager Prisme på turné til Færøerne og i september til Grønland.
Koncertrene er på 1 time uden pause og der er gratis adgang.

Man kan reservere billetter ved at sende en sms til 40143275