Violin fra børnehaveklasse til og med 2. klasse efter colorstringsmetoden:
Vil man tidligt i gang med at spille et instrument, er violin en oplagt mulighed. Fra børnehaveklasse til 2. klasse spiller man violin efter colorstringsmetoden, som er specielt egnet til små børn.
Undervisningen foregår dels som ene eller holdundervisning på Musikskolen, Engholmskolen, Lillerød Skole eller Skovvangskolen og dels i orkesteret Nedstrygerne. Nedstrygerne øver på Musikskolen mandag fra 16.30 til 17.20. Det er obligatorisk for begyndere på violin at spille med i Nedstrygerne. Nedstrygerne er et orkester kun for nybegynderne på violin og bratsch. Orkesteret spiller ca. 4 koncerter om året.
Violin/bratsch fra 3. klasse
Fra 3. klasse undervises efter en metode, som er kraftigt inspireret af Paul Rolands system, som blev udviklet i USA i slutningen af 60’erne.
Violinen bruges i næsten al slags musik: klassisk, jazz, folkemusik, rock mm. Man kan bruge violinen både som solo- og sammenspilsinstrument. Bratschen har en lidt dybere og mere blød klang end violinen. Den er lidt større, men holdes på samme måde. Som violinen bruges den i mange forskellige stilarter, og både som solo og orkesterinstrument.
Colorstringsmetoden er gennem de sidste 35 år udviklet i Finland, og har siden bredt sig til mange lande verden over som et unikt undervisningssystem. Det er specielt lavet til undervisning af børn helt ned til 5 år. Colorstringsbøgerne er en blanding af billede -, læse-, og tegnebøger, der tager udgangspunkt i små børns begrebsverden: De fire strenge hedder f.eks. ”bjørnestrengen”, ”fars streng”, ”mors streng” og ”fuglestrengen”. På første side i colorstringsbogen ser barnet en grøn bjørn, en rød far, en blå mor og en gul fugl.
Ved at læse og tegne korte og lange streger i de fire farver kan barnet spille små melodier med korte og lange toner eller selv komponere lige fra starten. Først i den sidste af de fire colorstringsbøger møder barnet noder, som man traditionelt kender dem.
Det er meget vigtigt at lære at holde rigtigt på violinen lige fra starten, og det er nødvendigt jævnligt at hjælpe barnet med at sætte fingrene rigtigt på buen og på violinen. Derfor lægger jeg meget vægt på, at forældrene følger med i, hvad vi laver i undervisningen. Så kan de bedre hjælpe barnet derhjemme, når det øver sig. Jeg ser derfor gerne, at forældrene fra tid til anden overværer min undervisning. Kan forældrene aldrig komme til instrumental-undervisningen, er det vigtigt, at de er til stede når Nedstrygerne øver. Jeg anbefaler eneundervisning til mine begynderelever.
I slutningen af 60’erne udviklede man i Illinois, USA en metode til at undervise elever i 10 - 12 års alderen. Lederen af forskningsprojektet var den anerkendte violinpædagog Paul Roland. I forbindelse med udviklingen af metoden, blev et hold læger sat til at kortlægge violinisters optimale bevægelsesmønster, og at lave øvelser, der understøtter det. Det har udmøntet sig i en række øvelser der, hvis de laves jævnligt, automatisk fører til en bedre teknik på violinen, og en ergonomisk holdning. Til metoden er der skrevet en række melodier, som er sjove at spille, og som arbejder med forskellige tekniske problemer på violinen.
Lærer: Thomas Hansen, violin og bratsch
Lærer: Katariina Roth, violin (underviser kun på Musikskolen)

Kontrabas
Fra 4. klasse
Bassen fungerer som bunden i orkestret og er det største og dybeste i stryger strygeteknik og jazz-bas.
Lærer: Evan Petersen